Først og fremmest – tak fordi du kiggede forbi! 😀

Mit navn er Anne og jeg er en 23-årig studerende fra Aarhus.

Jeg har en stor passion for triathlon, og det vil jeg meget gerne dele med dig her på bloggen. Jeg har dyrket triathlon i halvandet år, og det har været starten på en fantastisk rejse. Mit bekendtskab med tri har uden tvivl forandret mit liv – Jeg har fået en stærk og sund krop og et styrket selvværd. Jeg tror på, at tri forandrer, fordi det bliver en livsstil.

HVORFOR BLOGGE?

Jeg har valgt, at oprette denne blog, fordi jeg ønsker at skabe et forum for nye tri-interesserede piger og drenge. Baggrunden for det, ligger i de erfaringer jeg har gjort mig som ny i sporten. Som ny manglede jeg dengang info, råd, inspiration og sparring. Jeg havde mange spørgsmål og stor uvished. Nuvel, der var/er ekstreme mængder tilgængelig information for den erfarne triatlet, men for nybegynderen kan det være en jungle. Det vil jeg gerne gøre lettere for dig der er ny i triathlon! Jeg håber, at du vha. af min blog kan få en lettere start med sporten og at vi i dette forum kan sparre og dele erfaringer med hinanden . Det er selvfølgelig også en stor motivationsfaktor for mig.

Jeg har igennem min første sæson, gjort mig mange erfaringer med både træning og konkurrence. Alt sammen noget der har gjort mig rigere og klogere på sporten, og til en bedre triatlet i dag. Jeg kan måske forhindre, at du begår de samme begynderfejl som jeg, eller forklare vigtigheden af de forskellige elementer.

Jeg håber, at du har fået lyst til at læse videre på min blog og hvis du har spørgsmål, gode råd, ris eller ros, så endelig smid en kommentar eller mail på  anneskaarup@icould.com

rsz_dsc_0830

Etik
Jeg er ikke uddannet indenfor idræt eller ernæring og sundhed. Jeg skriver ud fra de erfaringer jeg har gjort mig, og de gode råd jeg selv har modtaget gennem tidens løb. Jeg henter også viden fra magasiner og faglitteratur.

Billederne på bloggen er mine egne, hvis ikke, vil det fremgå nedenfor.